| Vandrerhjemmet |
|
Danhostel Ringe
Ringe vandrerhjem er beliggende i Midtfyns Fritidscenter som råder over svømmehal, idrætshal, campingplads, fitnesscenter, cafeteria, minigolfbane, fodboldbaner samt petanque og beachvolley.
Gæster på vandrerhjemmet får gratis adgang til svømmehallen i den daglige offentlige åbningstid. Ligeledes er der fri adgang til at benytte vort dejlige udenomsareal med minigolfbane og beachvolley.
Midtfyns Fritidscenter er beliggende meget tæt på Ringe sø med vandrestier rundt om, som byder på store naturoplevelser.
Vandrerhjemmet er åbent hele året med undtagelse af perioden mellem jul og nytår.
Check ind, senest kl. 19.00
Check ud, senest kl. 10.00
Vandrerhjemspriser 2010
Enkeltværelse 380,00 kr. 2 personer i et værelse 400,00 kr.
3 personer i et værelse 450,00 kr.
4 personer i et værelse 505,00 kr.
Seng på fællesværelse
Her accepterer man at sove sammen med op til yderligere 3 personer af samme køn.
Pr. seng 150,00 kr.
Ekstra opredning på gulvet 80,00 kr.
Priser på vandrerkort:
Vandrerkort, personer over 18 år. 70,00 kr.
Gæstekort 35,00 kr.
Man skal være i besiddelse af gyldigt vandrerkort eller købe et på vandrerhjemmet (kortet gælder i et helt år) når man ønsker at overnatte.
Alternativt kan man købe et gæstekort for en enkelt nat til den halve pris. Sengelinned:
Det er tilladt at medbringe eget sengelinned på vandrerhjemmet eller man kan købe en komplet linnedpakke inkl. 2 håndklæder for 55,00 kr.
Alle nævnte priser er gældende i 2010 og er inkl. moms.
|





