Behandlinger
Massage
Den massage vi tilbyder minder meget om de der bruges på de danske sygehuse. Det er blandt andet dybdegående massage som egner sig til både sports- og erhvervsrelaterede skader. Massagen kan let tilpasses den enkles behov og kan også bruges forebyggende.
Når man får massage øges cirkulationen i musklerne så ophobede affaldsstoffer bliver udskilt gennem blodet og nye næringsstoffer vil blive tilført. Musklerne bliver blødgjorte og eventuelle myoser eller infiltrationer bliver afhjulpet. Massage virker både afslappende og smertelindrende.
Resultatet er en sundere krop der kan yde mere samt en større følelse af velvære og overskud.
Efter en behandling anbefales det, at man drikker rigeligt med vand. Det hjælper nyrerne med at filtrere de løsnede affaldsstoffer ud af blodet.
Zoneterapi
Hvis den menneskelige organisme er i ubalance, kan der opstå smerte, træthed, uoplagthed og egentlig sygdom. Ubalance og sygdom giver ømhed i områder på og under fødderne, som er forbundet med kroppens organer. Disse områder kaldes reflekszoner, fordi hver del af kroppen reflekteres direkte i en zone på foden.
Når et organ i kroppen er svækket, bliver det tilsvarende reflekspunkt ømt. Zoneterapeutisk behandling består i at analysere ubalancens karakter og derefter trykmassere de belastede reflekszoner, sådan at cirkulation og energi styrker organet.
Zoneterapi bygger på en helhedsopfattelse af menneskers krop og psyke og benyttes både til styrkelse af generel sundhedstilstand og til behandling af kroppens ubalance.
Vi har i øjeblikket tilknyttet 2 behandlere til Midtfyns Fritidscenter.
De tilbyder begge behandling af 30, 45 eller 60 minutters varighed.
Erik Phillip
Lægeesaminieret Idrætsskadeterapeut, Massør og Akupunktør. For yderligere information og tidsbestilling kontakt behandlingsansvarlig Erik Phillip
Jette Skodborg
RAB registreret Zoneterapeut og Massør. Du kan booke behandlinger ved Jette mandag 09.00-16.00, tirsdag 12.00-16.00 samt torsdag 09.00-15.00. For yderligere information og tidsbestilling kontakt Midtfyns Fritidscenter.
